Du kan trygt komme til os.

Alt personale i klinikken har naturligvis tavshedspligt overfor dig ift. alle former for personlige oplysninger, vi måtte få om dig.

Det betyder, at dine pårørende (ægtefælle, forældre, kæreste osv.) skal have samtykke fra dig for, at vi må udlevere oplysninger.

Det er derfor en fordel, hvis du selv kontakter klinikken, når du ønsker at bestille tid, forny recepter eller har spørgsmål af enhver karakter, f.eks. svar på blodprøver eller andre undersøgelser. Så er vi sikre på, at vi har lov til at udlevere oplysningerne.

Hvis du ringer på vegne af din ægtefælle, forælder eller voksne børn, og vi skønner, at der kan være tvivl omkring tilsagn, så kan vi være nødsagede til at nægte at udlevere oplysninger, booke tid, forny recepter eller lignende. Det gør vi naturligvis ikke for at gøre tingene sværere for dig, men fordi det er vigtigt, at vi ikke vil risikere at overskride vores tavshedspligt.

Unge over 15 år

Tavshedspligten gælder fra man er fyldt 15 år, også selvom man som forælder stadig synes, at det unge menneske er ens barn.

Forældre har ikke krav på at få udleveret oplysninger omkring unge fra 15-17 år, medmindre sagen skønnes at være af livstruende karakter.

Lægehuset Bøvlingbjerg

Fårevej 143 Bøvlingbjerg
7650 Bøvlingbjerg
Tlf: 70 60 24 64

Klinikken har handicapvenlig indgang og handicaptoilet