Sundhedsbevis – søfarende
Bestilling af tid:
Sekretær tlf. tid dgl. 8.-12.00 tlf.70602464
Du bedes møde i klinikken ca. 10 minutter før den aftalte tid, og kontakte personalet, hvor du får udleveret blanket til udfyldelse. Selve konsultationen varer ca. 30 minutter.
Inden undersøgelsen
Blanket
Du skal udfylde en blanket inden undersøgelsen. Denne udleveres i receptionen.
Urinprøve
Når du ankommer, skal du aflevere en urinprøve. På toilettet findes krus og pen til at skrive til dit navn og fødselsdato, kruset afleveres til personalet.
Betaling
Helbredsundersøgelsen betales i klinikken.
Fritidssejler syns- og høretest: 500 kr inkl. moms
Søfartsattest: 1.020 kr inkl. moms
Du kan betale med MobilePay eller kontant.
Din arbejdsgiver refunderer normalt beløbet.
Undtagelse:
Ansøgere til skoleskibene Danmark og Georg Stage samt visse søfartsuddannelser skal ikke betale for undersøgelsen (dokumentation skal medbringes).
Husk at medbringe
- Gyldig legitimation (søfartsbog, pas, kørekort eller anden billed-ID)
- Dit eksisterende sundhedsbevis (”blå bog”), hvis du har et
- Mulighed for at tage kontaktlinser af, hvis du bruger dette.
Om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere
Alle, der arbejder ombord på skibe, skal have et gyldigt sundhedsbevis, som dokumenterer, at man er helbredsmæssigt egnet til skibstjeneste – eventuelt med begrænsninger.
Søfartslægen vurderer:
- Fysisk helbred
- Psykisk helbred
- Egnethed til arbejde ombord jf. bekendtgørelsen
Hvis bilag A i bekendtgørelsen angiver en specifik konsekvens for en sygdom, følger lægen denne.
Alle søfartslæger udpeget af Søfartsstyrelsen skal anvende:
- Vejledning i bilag 1
- Den officielle elektroniske lægeattest