Børneundersøgelser
Der tilbydes børneundersøgelse hos lægen eller sygeplejersken, når dit barn er 5 uger, 5 mdr, 1 år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år.
Du kan booke tid via Min Læge-app eller via sekretæren.
Børnevaccinationsprogram.
Når dit barn er 3, 5 og 12 mdr vaccineres mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og bakterier, der bl.a. kan forårsage meningitis. Der gives 2 indsprøjtninger hver gang.
Når dit barn er 15 mdr og 4 år vaccineres mod mæslinger, røde hunde og fåresyge. Der gives 1 indsprøjtning pr gang.
Når dit barn er 5 år genopfriskes vaccination mod difteri, stikrampe, kighoste og polio. Der gives 1 indsprøjtning.
Når dine børn er 12 år tilbydes vaccination mod HPV-virus, der kan forårsage kønsvorter, samt kræft i livmoderhals, penis, endetarm og mundhule. Der gives 2 indsprøjtninger med 6 mdrs interval.
Dit barn vaccineres i forbindelse med børneundersøgelsen, de øvrige vacciner (v 3 og 15 mdrs. vaccine) gives hos sygeplejersken uden undersøgelse. Dit barn kan IKKE vaccineres, hvis det har feber. De kan sagtens vaccineres, hvis dit barn er forkølet men feberfri.
Du kan booke tid til undersøgelser og vaccinationer med Min Læge-app.
Endvidere kan kvinder vaccineres gratis mod røde hunde, og alle voksne, der ikke tidligere har været vaccineret mod eller smittet med mæslinger, kan gratis vaccineres mod dette.